Mariager Fjord Soroptimisterne

Soroptimisterne giver kvinder og piger muligheder og selvstændighed gennem donationer, uddannelse og projekter, der fremmer social og økonomisk uafhængighed.

 

I Mariager Fjord Soroptimisterne arbejder vi frivilligt med at hjælpe kvinder og børn i Danmark og rundt om i verden. Vi tilrettelægger forskellige arrangementer som julemarked, ’Moving the World’ - vandreture, foredrag og sløjfesalg med det formål at samle penge ind til velgørenhedsformål.

Eksempler, på hvem vi har hjulpet, er:

Broen i Hadsund, der hjælper udsatte børn med at deltage i fritidsaktiviteter som andre.

Julemærkehjemmet, der hjælper overvægtige børn
- Krisecentret i Hobro, der hjælper voldsramte kvinder og børn.
Reden i København, der hjælper kvinder, der har været udsat for menneskehandel,
- Aidsfondet til støtte for kampen mod HIV/Aids i Danmark og rundt om i verden.
Little-Big-Help i Indien til børnehjem startet af danske Lisbeth Johansen fra Hobro
Projekt Kvinder og Klima i Kenya med solenergi til rent vand, lys og madlavning
Go for Water Vandrensningsprojekt i Angola
Mapula-projektet i Sydafrika med støtte til fattige kvinders mulighed for at starte erhverv.
- Tateni-projektet med hjælp til børn i familier, der er ramt af HIV/Aids

Vi sørger selv for alle aktiviteter og administration, så de indsamlede midler går ubeskåret til velgørenhed.
Vi er en klub med pt. 24 medlemmer i erhverv, der spænder meget vidt og bredt. Klubben blev chartret 7. oktober 1989.